Elfenbenselefanten

Hopper man ind på forfatteren Nerea Riescos hjemmeside, leverer den et skønt, gennemført, vemodigt, bluesagtigt og alligevel så underskønt og levende stykke klavermusik. Vi hører fingrene spille let og fantastisk og uforstyrret hen over flyglets tangenter. Tankerne og følelserne går mod glæde ovenpå smerte, vemod efter længsel, forår efter vinter.
Det er med samme fantasifuldhed, fuldendthed og glæde, denne storslåede, historiske roman er skrevet.


Klaverstykket er yndefuldt, ligeledes er forfatteren, en ung kvinde født i Bilbao, nu vist bosiddende i Sevilla, hvor historien tager sit udgangspunkt, da byen i 1755 rystes af jordskælv.
Den unge, smukke enke Julia overlever katastrofen og som ejer af byens trykkeri beslutter hun at følge sit hjerte, da hun giver efter for sine følelser over for en af sine ansatte, León. En mystisk mand der bliver hendes livs kærlighed.


Dette kan vi i sig selv lære noget af.
Hvor bliver vi dog her på jorden ofte snydt af, at vi tror, vi kan regne den ud med hovedet, hvorefter vi gang på gang står med håret i postkassen, fordi vi forsømte at tage hjertet og lyset indeni i brug og spørger vor sjæl til råds.

León er i besiddelse af en elefantfigur skåret i elfenben, og således er der også eksotisk mystisk tilsat det drama, der af sig selv bliver til på baggrund af et upassende parti; en dobbelt skammelig affære for mere end 200 år siden.
Vi kommer til at beskæftige os med begrebet cyklus og familiesaga og verdens omskifteligheder, med regnvejr og solskin gennem generationer, når vi tager fat på denne familiesaga langt ud over det sædvanlige.

Elfenbenselefanten er forfatterens tredie bog; det er den første på dansk. Mon ikke de øvrige følger efter, når det viser sig, at salget af denne går godt. Det fortjener den! Inkvisitørerne lurer bag præstekjoler og tilgivende fromme, ligesom bogen kredser meget omkring en af datidens meget store mænd i Sevilla, Pablo de Olivida. Vi bliver som læser bragt ind i en historisk sammenhæng og en kontekst, vi har godt af, idet vi uden videre og blot ved at bladre i bogen glemmer tid og sted og bliver ført ind i et forløb, hvor et skakspil skal afgøre, om tårnet på Sevillas katedral skal bevare sit muslimske udtryk eller overgå til de kristne spaniere, der havde generobret Sevilla i 1300-tallet.

Sproget i romanen er ualmindeligt lødigt og gennemført for den slags romaner, der indeholder en masse af det, vi kan drømme om, når vi får trang til slægters gang, eventyr, andalusisk og spansk ånd og den opstand mod franskmændene, der tog sin begyndelse på nøjagtigt den 2. maj 1808, og som det næste døgn kostede 5.000 spaniere livet.

Sådan går historien sin gang, og den bliver serveret på særdeles intelligent og underholdende vis i Nera Riescos nye roman.